GARAGE & UDENDØRSBELYSNING

Boligens udendørsbelysning benyttes i mange sammenhænge, om det er for at fremhæve husets detaljer, eller om det benyttes til at finde vej på de mørke vinteraftener, så er det en vigtig del af belysningen i mange danskeres hjem.

Tryghed til de mørke aftener

Vi kender alle følelsen af at komme hjem til et mørkt hus. For nogle kan det skabe utryghed. En bevægelsessensor til lyset vil sørge for at lyset tændes automatisk, når du er i nærheden af huset. Blandt andet kan lyset også tidsindstilles således at lyset tændes eksempelvis ved solop- og nedgang, så man ved at børn og andre altid bliver mødt af et oplyst område i mørke timer.

Åben og luk garagen fra din telefon

En automatisk garageport er mere og mere gængs i de danske hjem. Nogle styres fra en knap ved porten, andre fra en løs fjernbetjening, som ikke altid er til at finde, eller ligger i den anden bil. ZenseHome eliminerer behovet for ekstern fjernbetjening, da du kan koble din garageport direkte på vores system og dermed styre det fra app'en.

Fremhæv altid detaljerne i din bolig

Vores hjem er et fantastisk sted. Mange vælger derfor at have facadebelysning, som kan fremhæve boligens detaljer og arkitektur.

Systemet i ZenseHome gør det muligt, at tidsindstille hvornår lyset skal tændes/slukkes. På den måde er der fuld frihed til at skabe en flot, hyggelig og personlig stemning, præcis når det passer dig.